I dagens digitale tidsalder er computere, tablets og smartphones blevet uundværlige værktøjer i både vores professionelle og personlige liv. Men med den øgede afhængighed af teknologi kommer også en øget sårbarhed over for cybertrusler, herunder virus.

Det er desværre et faktum i vores moderne teknologiske verden, at virus er en konstant trussel mod vores enheder. For at kunne forsvare os med disse angreb, er det vigtigt at forstå, hvad virus egentlig betyder når det kommer til cybersikkerhed.
Hvad er virus?
Virus er en overordnet betegnelse for ondsindede programmer designet til at infiltrere, skade eller udnytte computere og smartphones uden brugerens viden eller samtykke. De kan forårsage store problemer såsom datatyveri, tab af privatliv og endda økonomisk tab. Virus spredes via e-mails, ondsindede websteder, inficerede filer og apps, og de udvikler sig konstant for at udnytte nye svagheder.
Der findes mange forskellige former af virus, og du har sikkert hørt om dem før ved globale IT nedbrud.
Her er nogle af de mest udbredte, som rammer almindelige danskere hver dag:
Ransomware
Denne type virus fungere ved, at krypterer dine filer og kræver betaling for at låse dem op. Typisk kræver de betalning i Bitcoin, så du har ikke nogen mulighed for at få hjælp af din bank. Selvom det ikke er en traditionel virus, spreder ransomware sig ofte via inficerede filer og falske e-mails.
Keylogger
En keylogger er en simpel virus, men svær at skille sig af med. Den fungere ved at registrerer og sende alle dine tastetryk videre til en anden. Hvis du tænker at det ikke lyder så slemt, så tager gruelig fejl. Keyloggere bruges af hackere til at stjæle dine følsomme oplysninger såsom adgangskoder og kreditkortnumre. Herfra er det nemt at få fuld adgang til dine kontier online.
Trojanske Heste
Denne virus udgiver sig for at være legitime programmer, men når de installeres, kan de udføre skadelige handlinger, såsom at stjæle data eller åbne bagdøre i systemet. De spreder sig ofte ved at narre dig til at downloade og installere dem.
Rootkits
Rootkits er brutale og nok den værste virus af dem alle. Den giver hackere mulighed for at opnå administrativ kontrol over din enhed, ofte ved at skjule sig dybt i systemet. Af den grund er de meget svære at opdage og fjerne. En hacker kan i dette tilfælde som regel overvåge alt hvad du foretager dig, og gøre utrolig meget skade.
Hvordan kan jeg vide om jeg har virus?
Det kan være udfordrende at identificere om din enhed er inficeret med virus, da symptomerne ofte kan ligne almindelige IT problemer. Dog er der nogle typiske tegn, som kan indikere tilstedeværelsen af virus eller anden skadelig software.

Her er nogle af de mest almindelige tegn på, at din computer måske er inficeret:
Pludselig Langsom
Hvis din computer pludselig begynder at køre langsommere end normalt, kan det skyldes, at en virus bruger dine system-ressourcer. Dette inkluderer langsom opstart, programmer der tager længere tid at åbne, eller generel forsinkelse ved brug af computeren.
Uventede Pop-up Vinduer
Hvis du oplever mange pop-up reklamer, selv når din browser er lukket, kan det være tegn på virus (adware). Disse pop-ups forsøger som regel, at narre dig til at downloade virus inficerede programmer.
Uautoriseret Handlinger
Hvis du bemærker, at programmer åbner eller lukker af sig selv, eller der installeres software uden din viden, kan det være et tegn på en virus. Derudover har virus også mulighed for at ændre din standardbrowser, tilføjelse af nye værktøjslinjer, eller skifte din startside.
Bruger Mange Resourcer
Hvis din computer konstant bruger mange resourcer, selv når du ikke kører nogen krævende programmer, kan det være en virus som er årsagen.
Systemnedbrud eller Fejlmeddelelser
Hvis du oplever, at din computer pludselig begynder at genstarte af sig selv eller der kommer mærkelige fejlmeddelelser kan det indikere tegn på virus.
Antivirus Beskeder
Hvis dit antivirusprogram begynder at vise beskeder om opdagede trusler, eller hvis det deaktiveres uden din tilladelse, kan det være et tegn på en infektion.
Manglende Filer eller Mapper
Hvis filer eller mapper forsvinder eller pludselig bliver utilgængelige, kan det skyldes en virus, der sletter eller skjuler dem.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg har virus?
Mange tror fejlagtigt, at virus ikke eksistere eller ikke er nogen trussel mod Apple enheder såsom Mac, iPhones og iPads. Det er korrekt, at Apple produkter overordnet set er mere sikre end eksempelvis Windows computere. Men i dag findes der utrolig advanceret virus, som betyder at intet system er 100% sikret.

1. Backup
Ved den mindste mistanke, skal du som det første tage backup af dit data. Virus kan slette eller kryptere dine familie billeder, dokumenter, videoer og andet vigtig data, og i dette tilfælde kan det være meget svært at gendanne det tabte. Det kan du gøre ved, at overføre dine filer til en USB-stick eller uploade dit data til "skyen" såsom OneDrive, Dropbox, iCloud osv.
2. Offline
På den inficerede enhed, er meget vigtigt at du ikke logger ind på tjenester, som har personfølsomme data der kan misbruges af hackere. Det er tjenester såsom din bank, privat mail-konto, digital post fra det offentlige osv. Vi anbefaler at du frakobler din enhed fra nettet ved at trække netkablet eller hvis du har en smartphone/tablet og hoppe af Wifi og mobilnet.
3. Scanning
Ved mistanke er det altid en god idé at køre en fuld systemscanning. På Windows kan det gøres under virus og trusselsbeskyttelse i indstillinger. Der findes også gratis programmer såsom Malwarebytes der kan scanne både din PC og Mac for virus. Hvis du tænker at bruge tredjeparts programmer, så skal du træde varsomt. Der findes mange antivirus apps som faktisk er virus i forklædning (både på PC og Mac).
4. Systemgendannelse
Hvis problemet fortsætter, kan du forsøge at gendanne systemet til en tidligere tilstand ved hjælp af systemgendannelse. Dette kan fjerne de ændringer, som virus har foretaget. Det kræver dog, at du har aktiveret denne funktion på forhånd i de fleste systemer.
5. Geninstallation (Clean Install)
Den sidste udvej mod virus er en geninstallation. Det er en process hvor styresystemet bliver reinstalleret på din enhed. Det betyder, at der bliver gennemført en fuldstændig nulstilling af din computer, hvor alle dine programmer, indstillinger og filer bliver slettet. Det er meget vigtigt, at du har taget en backup af dit data inden denne procedure. Efter en geninstallation vil alt virus blive fjernet og din enhed vil igen føles som ny.
6. Søg Professionel Hjælp
Her kommer vores skamløse selvpromovering. Vi har mange års erfaring med at identificere og fjerne virus på alle moderne enheder. Det gælder alt fra Mac's, Windows computere, Android telefoner, iPhones og iPads. Se hvad vi kan hjælpe dig med på vores service side, og få din enhed fixet af professionelle.