Tech Reparo
Logo for Tech Reparo

Væskeskade i Computer

Hvis du har spildt væske i din computer, er det vigtigt at handle hurtigt for at minimere skaderne. Følg denne hurtige guide til, hvad du skal gøre.

Væske over tastatur

1. Sluk Computeren

Du skal som det første slukke din computer med det samme! Hvis din maskine ikke regarerer, kan du holde tænd/sluk-knappen nede i op til 10 sekunder. Når du er sikker på at computeren er helt slukket, skal du straks frakoble den fra en stikkontakt.

2. Tør Væsken Op

Dette er et meget indlysende råd, men ikke desto mindre er det vigtigt, at følge disse trin i den rigtige rækkefølge. I en panisk situation tænker man ikke altid lige rationelt. Brug en tør klud eller papirservietter til forsigtigt at tørre så meget væske som muligt fra overfladen af computeren.

3. Frakobl Enheder

Ingen grund til at tage chancen, og miste mere af dit udstyr. Frakobl alle eksterne enheder såsom USB-drev, mus, headset, tastatur osv.

4. Fjern Batteriet

Hvis det er muligt at fjerne batteriet i din bærbar, så er det en god idé at gøre det. Dette kan forhindre kortslutning, men det kræver at du har lidt teknisk snilde (og udstyr).

5. Lad Computeren Tørre

Hvis du har spildt væske ud over din bærbar, er det bedst at åbne skærmen helt op, og ligge den fladt ned med skærmen ned mod bordet. På den måde kan væsken løbe ud af tastaturet, og andre åbninger.

Hvis du overvejer at ligge din computer ned i en kasse med ris, så er det blot en gammel myte. Det har ikke nogen effekt på elektroniken inde i din maskine.

6. Ventetid

Vent i mindst 24 timer. Sørg for at computeren er helt tør, før du forsøger at tænde den igen. Du kan lade den tørre i længere tid for at være på den sikre side.

7. Søg Professionel Hjælp

Her kommer lidt skamløs selvpromovering. Vi er eksperter med mange års erfaring i at reparerer væskeskader, så hvis uheldet er ude med din computer kontakt os endelig. Vi fixer dit udstyr hurtigt og effektivt, se vores service side hvad vi kan gøre for dig.

De Mest Skadelige Væsker

Nogle typer væsker har en mere skadelig virkning på computerens komponenter end andre. Her er en rangering af væsker efter hvor ødelæggende de er for din computer, sammen med en forklaring på, hvorfor de er skadelige.

Forskellige typer sodavand

1. Saltvand

Skadelighed: Meget høj

Salt er ekstremt korrosivt og kan hurtigt beskadige metaller og kredsløb. Selv efter at det er tørret, kan saltkrystaller fortsætte med at forårsage skade.

2. Sodavand

Skadelighed: Meget høj

Sukkerindholdet i sodavand og andre søde drikkevarer kan skabe klæbrige rester, der er svære at fjerne. Det kan også føre til elektriske kortslutninger og korrosion over tid. Syrer i drikkevarer som cola kan også være meget ætsende.

3. Alkohol

Skadelighed: Høj

Selvom alkohol kan fordampe hurtigt, indeholder alkoholholdige drikkevarer ofte sukker og andre tilsætningsstoffer, som kan efterlade skadelige rester.

4. Kaffe og Te

Skadelighed: Høj

Hvis din kaffe eller te har fået tilsat lidt ekstra sukker og mælk, kan det danne et isolerende lag på dine elektroniske komponenter. Det kan føre til langsigtede skader. Derudover kan varme drikke også accelerere processen ved at fordampe væsken og efterlade sukkerrester.

5. Mælk

Skadelighed: Moderat

Proteinerne og fedtet i mælk kan forårsage klæbrige og isolerende belægninger, der er svære at fjerne.

6. Vand

Skadelighed: Lav

Rent vand er mindre skadelig end andre væsker, men det kan stadig forårsage kortslutninger og korrosion over tid, hvis det ikke fjernes hurtigt og grundigt.