Tech Reparo
Logo for Tech Reparo

Langsom Macbook

Hvis din Macbook føles langsom, kan det skyldes en række faktorer, fra softwareproblemer til hardwarebegrænsninger. Her er en hurtig guide til at identificere årsagerne og forbedre ydeevnen.

Død finder ikon

1. Genstart din Mac

Det kan lyde som et meget banalt råd, men der er utrolig mange som glemmer at genstate sin computer engang imellem. Ved at genstarte din Mac frigøres hukommelse, og du vil stoppe alle programmer som bruger for mange ressourcer. Det er vigtigt, at du fravælger dette: "Åbn vinduerne, når der logges ind igen". Ved at fravælge denne valgmulighed genstarter din Mac helt frisk.

2. Tjek Aktivitetsovervågning

Ved at åbne aktivitetsovervågning kan du se, hvilke programmer og processer der kører på din Mac. Efter du har åbnet programmet skal du sortére efter CPU eller hukommelse for at identificere de mest ressourcekrævende programmer på din Mac. Prøv herefter at afslutte de mest krævende programmer for at se om det har en effekt på sløvheden.

3. Frigør Diskplads

Hvis din harddisk eller SSD er tæt på at være fuld, kan det have stor påvirkning på din Mac's ydeevne. Et godt sted at starte er at slette ubrugte filer, tømme papirkurven, samt afinstaller programmer som du ikke længere bruger. Du kan se hvor dit data befinder sig ved at gå ind på Indstillinger -> Generelt -> Lagringsplads.

4. Opdater macOS

Sørg for, at macOS og alle dine programmer er opdaterede. Ældre software-versioner kan være ineffektive eller inkompatible med nyere systemer. Du opdatere macOS ved at gå ind Indstillinger -> Generelt ->Software-opdatering.

5. Optimer RAM

Hvis du oplever at din Mac bliver langsom efter noget tid, så kan det tyde på manglende RAM kapacitet. Det sker hvis du har mange programmer åbne på samme tid, eller hvis du har mange faner åbne i din browser. Prøv at lukke alle dine programmer, og se om det gør en forskel med kun de mest nødvendige apps åbne.

Det er desværre ikke muligt at opgradere RAM på Macbooks, som man kunne i de gamle dage. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor mange programmer og faner der er åbne. Hertil er det en god idé, at deaktivere startup-programmer for en helt ren opstart. Gå til Indstillinger -> Generelt -> Loginemner. Markér programmet, og klik på - ikonet.

6. Kontroller for virus

Selvom Mac's er mindre udsatte for malware end Windows maskiner, er det bestemt stadig muligt. Brug anti-malware software såsom MalwareBytes for at scanne din Mac for virus.

7. Kontroller Disk

Hvis din disk er ved at fejle, kan din Mac pludeslig føles meget langsommere. Der er flere måder at teste disken på Mac's. Den simpelste er den indbyggede diskværktøj, som kan findes ved at åbne Finder -> Apps -> Hjælpeapps -> Diskværktøj. Vælg din disk, og klik på Førstehjælp.

Hvis det ikke virker, og du stadig mistænker din disk for at være synderen, så findes der mere advanceret trejdeparts værktøjer. Vi anbefaler DriveDx som kan fixe mange disk fejl.

8. Clean install

Hvis din Mac stadig er langsom, kan du overveje at geninstallere macOS. Når først en clean install er gennemført er der ingen vej tilbage. Derfor er det meget vigtigt, at tage backup af alle dine data før denne process igangsættes.

Hvis årsagen til din langsomme Mac er et software problem, så vil det højst sandsynligt blive fixet efter en geninstallation. Hvis du stadig oplever problemer med hastigheden efterfølgende, kan det tyde på et hardware problem.

9. Søg professionel Hjælp

Her kommer vores skamløse selvpromovering. Vi er eksperter i at diagnoticere og fixe Mac problemer, hvor vi tilbyder 100% tilfredshedsgaranti. Det betyder at hvis din Mac ikke er fixet efter vores gennemgang, så skal du intet betale :)